tirsdag den 22. oktober 2013

Nyt objektiv!

I alt mit rejse/pakke kaos inden Estland har jeg helt glemt at lave indlæg omkring mit nye objektiv!
Jeg har længe ønsket mig et objektiv som kunne tage bedre og skarpere billeder og endelig fandt jeg lige det jeg har ledt efter! Canon 50mm 1.8 er lige sagen for mig som fritidsfotograf. De 50mm gør at det er perfekt til portrætbilleder, mad-billeder og ellers bare closeup-billeder. Det tager super skarpe billeder og med en blændeværdi på 1.8 tager det bedre billeder i mørkere lys end mine to andre objektiver. (Jeg vil med tiden lægge oplæg op om mine 2 andre objektiver). Prisen på 1000 kr var meget overkommelig, da jeg synes man får meget for pengene!

I de 2 måneder jeg har været herover i Estland har jeg flittigt brugt objektivet til portrætbilleder og naturbilleder (billeder kommer op på et senere tidspunkt).
Imens kan I se objektivet her:




Besøg fra Danmark!

I uge 42 fra torsdag til søndag havde jeg besøg af min dejlige familie her i Estland. Det var godt at se dem igen, og det var 4 helt fantastiske og hyggelige dage! Om lørdagen fyldte min lillebror, Mads, 18 år, så hele familien var samlet for at fejre ham, det var en skøn dag!

Her er lidt billeder som jeg tog mens jeg havde besøg:







lørdag den 14. september 2013

Kort opdatering fra Estland!

Vi har nu været i Estland i 2 uger og 2 dage, og det går rigtig godt! Estland er et dejligt land med mange muligheder som vi nyder godt af. Herunder er nogle få af de billeder jeg har taget i de 16 dage vi har været her. De fleste er fra Tallinn, og de to sidste er fra den første dag i Nõo, hvor vi pakker ud. Hvis I vil se flere billeder, så følg med på bloggen: http://rejsogdans.wordpress.com
















onsdag den 28. august 2013

Ollerup og venner for livet!

Et år på højskole er lig med et år fyldt med gode oplevelser og gode venner. Dem har jeg fået en del af i løbet af mit år på Ollerup Gymnastikhøjskole! Og sammen har vi været en masse igennem! Jeg kunne ikke have undværet en eneste af dem på Ollerup, og de vil altid være venner for livet!

Jeg har en del meget forskellige gruppebilleder fra mit ophold på F13. Dem har jeg valgt at lægge herind på bloggen, som en lille afrunding af alle mine indlæg om Ollerup efterår 2012 og forår 2013. Nu begynder et nyt spændende afsnit af mit liv, nemlig Estland med min søde veninde Laura. Vi rejser i morgen tidlig (den 29 august), og jeg ser frem til nye eventyr. Det betyder også, at der kan gå lidt tid før jeg smider noget herind på bloggen igen, men husk at følge med på min og Lauras rejseblog og se spændende billeder og hør om hvad vi laver i Estland.
Linket er: http://rejsogdans.wordpress.com





F13 danselinje



Tricot torsdag




torsdag den 15. august 2013

Das ist Turnfest!

I slutningen af maj måned var jeg med Ollerup Gymnastikhøjskole i Tyskland til det tyske landsstævne Turnfest som blev afholdt i byen Mannheim. Det var en uge med mange oplevelser og hygge med gode højskolevenner. Ugen brød også på mange opvisninger på mange forskellige og primitive steder. Vi lærte en del efter den tur om at man ikke altid kan være 100 % forbedret inden en opvisning. Uforudsigelige ting som regn, dårlige forhold og dårlig tidsplan kan ændre en opvisning på et splitsekund, men the show must go on! Og det gjorde det for F13 til hver eneste opvisning. Som et lille plaster på såret, især for springerne, fik vi dog lov til at varme op for Verdensholdet inden de skulle på i SAP Arena i Mannheim. Det var en kæmpe oplevelse som jeg aldrig vil glemme.
Under vores tur til Tyskland fik jeg taget en del billeder, og de bedste har jeg udplukket herunder:   
















torsdag den 8. august 2013

Skal vi tage til Estland? JA!

Den 29 august tager min gode veninde, Laura, og jeg afsted til Estland, hvor vi skal være i 4 måneder. Vi er blevet sendt afsted igennem Ollerup Gymnastikhøjskole, som har et samarbejde med mange gymnastikforeninger, store som små, rundt om i hele verden. Samarbejdet hedder Going Abroad og som elev på Ollerup har man mulighed for at skrive ansøgning til et eller flere bestemte steder, hvor Ollerup så vælger dem som de mener er bedst kvalificeret til at komme afsted. Laura og jeg har været så heldige at komme afsted sammen, og det er vi vildt glade for!
Vores formål i Estland er at undervise i dansk gymnastik og dans for alle aldre, lære at blive endnu bedre instruktører og selvfølgelig opleve den estiske kultur. Vi ser begge meget frem til at komme afsted!
Jeg ved ikke, hvor meget jeg lægger ind her på bloggen i de 4 måneder vi er afsted, men lidt kan det nok godt blive til, da jeg jo selvfølgelig har mit kamera med mig. Men Laura og jeg har lavet en blog udelukkende om vores rejse, hvor vi lægger en masse billeder og opdateringer, fra vores rejse, ind. Bloggen rejsogdans kan I finde på linket her: http://rejsogdans.wordpress.com 

Laura og jeg

Laura og jeg