onsdag den 19. december 2012

Ollerup E12 - 4 uforglemmelige måneder!

Alt som har en begyndelse, har også en ende.. Desværre også et ophold på Ollerup Gymnastikhøjskole.. Den ende kom i søndags, hvor jeg måtte tage afsked med en masse venner, både nogle som jeg ved jeg kommer til at se igen, men også nogle som jeg ikke er sikker på jeg vil møde igen. I de sidste 4 måneder har jeg levet i min helt egen Ollerup-boble sammen med 139 andre. Både danskere, nordmænd, svenskere, japanere, mexicanere, brasilianere og en masse andre fra lande rundt om i hele verden. Det har været de mest fantastiske 4 måneder i mit liv, indtil videre, og jeg har lært utrolig meget om mig selv, om andre, om gymnastik og en masse andet. Det er aldrig rart at skulle sige farvel, og hele søndag var også et stort tudeshow, især da klokken nærmede sig 17.00 og det for alvor gik op for mig, at nu skulle jeg hjem og for alvor sige farvel. Jeg skulle sige farvel til min japanske værelseskammerat Aya, og det var hårdt! Men mit mål er at komme til Japan, så jeg ved, at jeg ser hende igen!
Min tid på Ollerup E12 har været fantastisk, og jeg er så heldig at skulle starte på Ollerup igen til foråret! Det glæder jeg mig ufattelig meget til, og jeg er sikker på, at F13 bliver ligeså godt som E12.

Mit formål med dette indlæg er at fremhæve nogle få af de mange mange billeder jeg har fået skudt i løbet af de 4 måneder. Nyd dem:

Ollerup E12 elevholdet - Taget af Hanne Birkedal

Ollerup E12 rytmeholdet - Taget af Hanne Birkedal















Aya mig til galla på skolen

Min mindebog med fantastiske hilsener fra skønne mennesker fra E12

Ingen kommentarer:

Send en kommentar